Undervisere
Jordens Skoles undervisere har alle erfaring med regenerativ livsstil og praksisser, der fremmer jordsundhed og biodiversitet i lokal madproduktion, sprøjte- og gravefrit

LISBETH INGEMAN SØRENSEN
Lisbeth er projektmedarbejder i Jordens Skole og uddannet lærer og cand.pæd.phil. Hun har PDC (permakultur-certifikat) og erfaring med at undervise i regenerativ dyrkning.
Hun har desuden erfaring med at igangsætte projekter med fokus på bæredygtighed og har været initiativtager til ’Gå til have’-hold i Skalbjerg, der nu drives som et markfællesskab.
Lisbeth underviser 'gå til have'-holdet i Årslev, syd for Odense og i Klimahaven SDU.

EULÀLIA MARTÍ
Eulàlia er uddannet biolog og økologisk landmand.
I øjeblikket er hun i gang med at tage sit diplom i anvendt permakultur. Hun har arbejdet med planter og haver siden 2005 og brænder for at genskabe forbindelsen mellem mennesker og den natur, vi er en del af. Hun arbejder som freelance gartner, designer og spaceholder. Som Art of Hosting-facilitator har hun en stor kærlighed til samskabende og livsstyrkende processer.
Eulàlia er en af initiativtagerne bag Faxe Grønne Fælleshave – en frivilligdrevet grøn oase midt i Faxe by.
Eulàlia underviser “gå til Have”-holdet På Bjerget i Faxe


INGE NORDLUND
Inge er uddannet pædagog, har en PDC (permakultur design certifikat) og har taget den 1-
årige uddannelse ”Skab permahaver med børn”.
Hun har dyrket økologiske haver i 33 år. De sidste 8 år med permakulturelle og
regenerative principper og metoder. Bl.a. har hun omdannet en hestemark til en
permahave, lavet permahave i en daginstitution og designet og dyrket have i Tanzania.
Inge er ejer af ejendommen PermaNordLund, hvor hun stiller jord til rådighed for
haveholdet. Hun har vilje og glæde ved at dele sine ressourcer både viden, jord og høst.
Inge underviser på 'gå til have'-holdet på PermaNordLund i Hage ved Nørre Snede.

SAUL AVERY
Saul er uddannet 'landscape restorator' og har specialiseret sig indenfor Syntropisk Skov-landbrug og andre regenerative praksisser. Han brænder for at dyrke planter som stimulerer både jorden og diversiteten i marken.
Han er en del af det økologiske gårdkollektiv på Grantoftegaard i Ballerup og bor på den regenerative gård 'Øm Klostergaard' i Lejre.
Han har en baggrund indenfor økologien i Storbrittanien og har arbejdet rundt omkring i verden i mange forskellige biotoper såsom regnskoven og savannen.
Men han fandt, at det mest interessante økosystem ligger lige under vores fødder. Han har de seneste 10 år arbejdet med regenerativt landbrug.
Saul underviser 'gå-til-have'-holdet på Marken i Rungsted sammen med Helle Solvang.


KATJA BJØRN PARLO
Katja Bjørn Parlo er lærer på Ringsted Ny Friskole, hvor hun gennem fem år har opbygget permaskolehaven sammen med sine elever.
Hun har Permakultur Design Certifikatkursus (PDC) og erfaring med at afholde workshops i havens biodiversitet og permakultur.
Katja underviser på uddannelsen 'Skab permahaver med børn'- sammen med Lisbeth og Helle

IDA-MARIE MITTERWALD
Ida-Marie har en uddannelse i Natur- og kulturformidling på Skovskolen i Nødebo og var i 1/2 års praktik i Jordens Skole i 2024.
Hun har permakultur design certifikat og har 5 års erfaring med regenerativt jordbrug og skovhavedyrkning fra bl.a. Skovlandbruget Permakulturhaven Myrrhis og Grøntsagshaven Hjortespringgård.
Med sin passion for flerårige spiselige planter og urter har hun specialiseret sig i skovhaver.
Hun driver et mikrolandbrug på Lindegaarden i Lille Lyngby i Nordsjælland og sælger grøntsager og urter på Grøntmarked og hos Grønne Bønner i København.
Ida-Marie underviser ´gå til have´- holdet i Demokrati Garage, Kbh Nv sammen med Helle.


HELLE SOLVANG
Helle er passioneret jordbruger i byen med en drøm om at skabe mere liv og spiseligt mellem husene.
Hun er vokset op på et jordbrug med biodynamiske grøntsagsavl og har siden 2017 uddannet sig indenfor permakultur og regenerativ dyrkning gennem studieophold, bla. på Le ferme du Bec Hellouin i Normandiet. Hun er stifter og leder af Jordens Skole og har iværksat og drevet 'Gå til have' siden 2021, hvor mere end 170 danskere har fået en regenerativ mini-uddannelse i deres eget lokalområde.
Helle underviser på workshops og ´Gå til have´ forløb i Demokrati Garage i Kbh NV sammen med Ida-Marie, i Stationshaven, Charlottenlund og på 'Marken' i Rungsted sammen med Saul.
METTE MADVIG
Mette er en ildsjæl, som brænder for at gøre en forskel for klima og fødevareproduktion.
Hun er cand. merc., permakultur designer og har diplom i permakultur. Desuden taget efteruddannelsen 'Skab permahaver med børn' hos Jordens skole.
Hendes private have er en skøn og frodig certificeret permakulturhave og har særlig stor erfaring med jordens mikroliv, gravefri dyrkning og skovhave.
Hun har i flere år dyrket regenerativt små-skala jordbrug med salg af grøntsager efter en CSA ordning - Community Supported Agriculture.
Mette underviser ´gå til have´- holdet hos Planteværk på Østerbro og har guidet hold på Hjortespringgård i Herlev og Hørhuskollegiet, Amager.


DINA BJÖRN
Dina er uddannet økologisk landkvinde med særlig interesse for permakultur, biodynamik og gravefri dyrkning. Hun har rejst og været i lære på gårde i bl.a. Skandinavien, Sydeuropa og Tanzania og arbejder på en gård på Djursland med fokus på jordsundhed og jordens mikrobiologi.
Udover grøntsagsdyrkning og husdyrhold har hun kendskab til medicinske planter, fermentering, sankning, kompost og plantefarvning.
Dina er stand by som underviser til nyt ´gå til have´- hold på Djursland.
JEPPE WORNING
Jeppe er uddannet gartner og køkkenhaveentusiast med en stor og fascinerende viden om kompost, frø og blomster. Han er højskolelærer og underviser i små-skala grøntsagsproduktion med regenerative metoder.
Som passioneret frøsamler, har han i mange år været engageret i foreningen Frøsamlerne, og har startet firmaet DUSK, som dyrker, tørrer og sælger økologiske blomster.
Jeppe underviser på ´gå til have´- holdet på Frederiksberg sammen med Helle.



METTE BRODERSEN
Mette er en sprudlende multikunstner og plante-influencer med en legende og kreativ tilgang til naturen. Hun er uddannet permakultur underviser og arbejder med permakultur og formidling som konsulent og designer.
Mette har en enorm viden og passion for planter, blomster, urter og træer, og driver til dagligt en økologisk blomstermark på Vestsjælland efter permakulturelle og regenerative metoder.
Mette underviser ´gå til have´- hold på sin egen gård på Vestsjælland samt på workshops.

KAREN LETH
Karen er grøn iværksætter og kommunikations konsulent. Hun er stifter og leder af Pavillonen Charlottenlund som et inkluderende byrum for grøn udvikling med den tilhørende byhave 'Stationshaven'.
Hun er uddannet Permakulturist fra Skovvirke og driver instagram-profilen “Stationshaven”.
Karen er medudvikler af kurserne 'Livs-kompetencer' og 'gå til have' - om byhave og flerårige planter' i 'Stationshaven' i Charlottenlund.
