top of page

LOVESOIL PODCAST MASTERCLASS

Billede 27-08-2019 kl. 22_edited.jpg

Find din unikke stemme og blive klogere på,

hvem du er som historiefortæller.
 

 Jordens Skole udbyder igen vores Podcast Masterclass, hvor du som ny podcast-fortæller eller let øvet kan få vejledning og sparring til en idé og et kærligt skub til at komme igang. 

 

På Masterclass’en udforsker vi, hvad der er din unikke stemme i en podcast, hvordan du beriger din fortælling med reallyde og reportage, og hvordan du bedst forbereder dig, før du går ud og laver dine optagelser.

Læs om underviserne og tilmelding nedenfor.

Hvad lægger vi vægt på?

I undervisningen og øvelserne vil der især blive lagt vægt på arbejdet med historier, der fænger, spørgsmål, der åbner, samtalen, der flyder og vinklen, der skærper og fokuserer. Vi lægger desuden stor vægt på sansningen, stemningen og musikaliteten. 

Hvad får du ud af det?
Der er så mange podcasts i farvandet, så det er vigtigt at overveje, hvorfor andre skal lytte til netop din podcast. Hvad er det formgreb, der gør, at man vil lytte særligt efter, når du fortæller historien?

I Jordens Skole hjælper vi dig med at: 

 

Skærpe din idé

Finde frem til, hvad der er det dybere formål
Finde frem til det aftryk du ønsker, at din fortælling vil sætte 

Strukturere din historie

Forberede din optagelse

Formulere gode kraftfulde spørgsmål, der fremkalder de mest essentielle, øjenåbnende og lærerige sider af historien

Bruge dig selv bedst muligt og finde din unikke stemme

Få de forskellige lag i historien (interview, cleansound, fortællende lyd, musik og evt speak) til at spille godt sammen

Blive gode venner med optageudstyret, mikrofonen og redigeringsplatformen Hindenburg.

 

Fokus på din konkrete historie 

Du kan komme med en konkret idé til en podcast - og har du ikke selv en idé, så tilbyder Jordens Skole en række historier, man kan vælge at kaste sig over. Indholdet i de podcasts vi arbejder med må knytte an til Jordens Skoles formål om at formidle historier fra jorden. Det kan handle om livet på landet, livet i jorden, fremtidens jordbrug og skove, planter, natur i byen og verdensmål, jord-bord, sundhed, økosystemet mv. 

Som deltager vil du gennem øvelser og mellem vores sessions arbejde ud fra din konkrete idé. 


Hvad kan du forvente?
Efter forløbet er du nået langt med at skitsere dit grundkoncept og din optageplan. Du vil også have lavet dine første test-optagelser og prøvet at rå-redigere dem i redigeringsplatformen Hindenburg.

Men præcist hvor langt du når, afhænger af dit ambitionsniveau og af hvor meget tid, du har mulighed for at afsætte imellem de tre undervisnings-sessions. 

Hvornår?

Forløbet afholdes så snart vi har samlet et hold på minimum 7 deltagere. Det vil blive afholdt over 3 gange af 5 timer - aftner, dagtimer eller weekenddage. Vi forventer at kunne starte et nyt hold op i oktober - december 2023. Datoerne vil blive fastsat i en doodle, så alle deltagere kan være med alle tre gange, og der tages hensyn til, at deltagere fra Fyn og Jylland vil kunne være med. Forløbet vil begynde med uformelt og uforpligtende orienteringsmøde på Zoom. Skriv til kontakt@jordensskole.dk for tilmelding og interessetilkendegivelse. 

Hvor?
Lovesoil Podcast Masterclass undervisningen foregår i Jordens Skoles headquarter i Demokrati Garage på Nørrebro i København eller anden lokaltion i København. 

Pris
Pris: 4800 kr. inkl. kaffe/te, frugt, snacks og vegetarisk mad.
Efter forløbet vil der være mulighed for tilkøb af lydteknisk vejledning hos Sara Troense og redaktionel sparring hos Helle Solvang.  Vejledende pris er 400 kr. pr time. 

Udstyr

Medbring optageudstyr og høretelefoner. Har du ikke udstyr kan du leje udstyr i Jordens Skole for 375 kr. for hele kursus-perioden.

Forberedelse og sparring 

Der må påregnes mindst 6 timers forberedelse i forbindelse med forløbet til sparring med underviserne samt prøve-optagelser og teknik-øvelser mellem hver session.

Der vil være en konsultation med kursusleder Helle Solvang forud for forløbet, hvor vi kan afstemme forventninger, skærpe idéen til podcasten og bane vejen for de første optagelser. 
Efter forløbet tager vi en opfølg
ende telefonisk samtale om, hvordan du herfra bedst kommer i hus med din podcastidé.

Udgivelse af din podcast

På et masterclass forløb i Jordens Skole får du som podcaster alt det, du har glæde af at vide, inden du går igang med din drømme podcast. Du kan betragte det som en legeplads, hvor der er plads til aha-oplevelser og fejl, og hvor teori og reflektion bygger ovenpå afprøvning i praksis.  Jordens Skole kan ikke garantere, at din podcast kommer til at ligge på Jordens Skoles medie-platform, eller at den vil blive udsendt via vores nyhedsbrev.  Men hvis vi ser et særligt potentiale i den og rammer inden for skiven af Jordens Skoles formål - kan vi efter masterclass-forløbet tilbyde dig yderligere sparring og vejledning til at få podcast'en helt i mål med henblik på at søge finansiering og opnå publikation på vores medieplatform. Du kan desuden tilkøbe redaktionel og teknisk sparring, hvis din podcast skal udgives på andre platforme.
Se afsnittet 'Pris'. 

 

Underviserne

206722231_10159445371241382_303656086165049065_n (1)_edited_edited_edited_edited.jpg

Helle Solvang

Foto: David Binzer 

Portræt Sara foto Sophie Bech_edited.jpg

Sara Troense

Foto: Sophie Bech 

Cand.mag. med bachelor i filosofi og medievidenskab fra Aarhus Universitet og kandidat i medievidenskab fra Københavns Universitet. Arbejder freelance indenfor lydproduktion og podcast. Bor i Lejre med mand og to små børn. 
 

Sara Troense er en eftertragtet underviser i lyd. Hun har undervist på bl.a. RUC, KUA, Ungdomsskolen, ENIGMA og Vallekilde højskole.

Gennem hele hendes virke er lydens potentiale det gennemgående. I sit speciale undersøgte hun dansk taleradios udvikling siden Radio24Syv blev en del af radioudbuddet i Danmark. Sara har siddet i bestyrelsen for Center for podcasting og er jurymedlem for Podcastprisen i Årets Talent-kategorien.


Sara har produceret podcasts som Vild Historie og De Hvide Busser for Røde Kors (P1), og indgår som lydkunstner i det tværæstetiske  kunstfællesskabMYRKR, som skaber værker, der søger at vække oplevelsen af forbundethed med naturen i spændingsfeltet mellem videnskab, magi, kunst og personlige fortællinger, eksempelvis vandringforestillingen Stjernevandring - en poetisk rumrejse - se trailer vimeo.com/540153413 og i P1 serien Gemt i mørket https://www.dr.dk/lyd/p1/gemt-i-moerket 

Cand.mag i Moderne Kultur og Kulturformidling ved Københavns Universitet. Dokumentarist, radiovært og stifter og leder af Jordens Skole. Hun er opvokset på landet med små-skala grøntsagsavl, malkekøer og økologi. 

 

Helle Solvang har over 20 års erfaring som vært og tilrettelægger i DR. Blandt andet var hun i 5 år vært i P1-programmet VITA, hvor hun fremkaldte ildsjæle, forskere og kunstnere gennem samtaler om deres virke. I Sundhed på P1 omsatte hun sundhedsvidenskabeligt stof til radiomediet og i Sproglaboratoriet i P1 var det lingvistik og sprogforskning, der skulle bredes ud. Senest har hun i DR-regi produceret 42 podcast-afsnit i serien 'Vis mig din sang, skat" om danskernes forhold til sangskatten.

I 2015 stiftede Helle produktionsselskabet Værtskabet, hvor hun arbejder med kulturproduktion, dokumentarfilm og nyskabende mødeformer.  Blandt andet underviser hun i 'Art of Hosting', har været co-udvikler på ‘Guldalderudforskning’ for SMK – Statens Museum for Kunst og hjulpet Folketingets Præsidium med nytænke samtaledemokratiet på Slotsholmen.

Hun har undervist i podcast bl.a på Samtidens Akademi og hos DAC - Dansk Arkitekturcenter. Hun producerer podcasts og lydfortællinger for HCAndersen Centret (SDU), Karen Blixen Museum, Sorø Kunstmuseum, Vejle Kommune, Københavns Museum og det nationale spillested Vega i København.

Tilmelding 

Skriv eller ring til Helle Solvang for spørgsmål og for at reservere din plads. Vi tilbyder et uforpligtende orienterings-møde d. 7. februar, hvis du vil høre mere - ved tilmelding får du tilsendt zoom-link. 

 

E-mail: helle@jordensskole.dk

Telefon: 51 44 56 10​

bottom of page