Der er krig i Europa og tusinder er på flugt. Giver det så overhovedet mening at tale om arterne, der forsvinder og glæden ved at dyrke sin have, hyppe kartofler, så persille og sætte løg? Alt det, som Jordens Skole sætter i værk og inspirer til? Halfdan Rasmussen, som var en aktiv del af modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig, kunne også have sine tvivl. Derfor skrev han sangen om ’verdens mindste heltekvad’. Jeg har gravet mig lidt ned i sangen og i begrundelserne for, at vores aktiviteter med eksempelvis ’Gå til have’ er meningsfulde netop nu, og hvorfor det er særlig vigtigt, at vi skaber modstand og modstandskraft på mange måder - og bliver ved med at skabe mad og liv i haven.
“Jeg har sået kruspersille og et brev med pureløg”
Sådan lyder en linje i forfatter Halfdan Rasmussens populære sang ‘Livet er en morgengave’. Han fortsætter:
"Lad alverden slå for panden Og bekæmpe spe med spot Jeg vil enes med hinanden Og mig selv Og ha’ det godt”.
Halfdan Rasmussen
Han bringer med linjerne her en ironisk kommentar til tendensen til at ville lukke sig inde bag sin hæk, når der er ufred. Han var associeret med modstandsbevægelsen under anden verdenskrig. Ud over at hjælpe med at skjule mennesker på flugt, brugte Halfdan Rasmussen ordet og pennen til at yde modstand mod besættelsesmagten.
I begyndelsen af krigen afsonede han en fængselsstraf på 14 dage for at have skrevet protest-digte, men senere camouflerede han sine modstands-budskaber ved øjensynligt at skrive i børnehøjde. På den måde fløj flere af hans digte og eventyr under radaren hos censuren.
Halfdan Rasmussen var plaget af den tvivl, som de fleste af os nok kan nikke genkendende til i den nuværende situation, hvor krigen raser i Ukraine. Han syntes aldrig at hans bidrag til modstanden var tilstrækkelig.
Tvivlen om ordets magt
Halfdan Rasmussen havde også til tider sin tvivl om, hvorvidt ord havde nogen som helst virkning overfor våben. Og hvorvidt det at nørkle med ord var en heltemodig gerning. Han så ikke sig selv som en helt til sammenligning med dem, der bar våben. Og deraf kommer muligvis sangens sidste sætning:
”Når reserverne skal stille For at splitte kloden ad Skriver jeg med kruspersille Verdens mindste heltekvad”.
Halfdan Rasmussen
Men han undervurderede sine digtes betydning og ordets magt. Ord har ekstrem stor magt. Det har betydning om man kalder russernes indtog i Ukraine for en ’fredsmission’, (som det hedder i Rusland), eller en ’invasion’. Om man kalder situationen en ’krig’ eller en ’krise’, (som man ser det kategoriseret i vestlige medier). Om soldaterne betegnes som ’fredsbevarende styrker’ eller ’aggressorer’ har betydning. Ord skaber, hvad de nævner og spreder sig med lynets hast. Det er afsløret, at Putins propagandamaskine har engageret internetaktivister, som er sendt ud for at gentage løgne på de sociale medier. Deres ord og fortællinger deles, og jo flere gange borgerne ser et budskab, desto mere har vi tendens til at tro, at det er sandheden. At skabe modtræk med stærke og vedvarende modfortællinger, der søger sandheden gennem medier og digte, er derfor umådelig vigtigt. Enhver eskalering af en uoverensstemmelse – og enhver fred - er altid blevet skabt på baggrund af en tanke og en idé, som er udfoldet i sproget og fællesskabet.
Halfdan Rasmussens berømte kvad om at trække sig om bag sin hæk og dyrke kruspersille, mens krigen raser, handlede om hans egen rolle i modstandsbevægelsen.
Sprogets havemand og den fine balance
Benny Andersen kaldte sin gode ven Halfdan Rasmussen for ‘sprogets havemand’, og grunden til, at jeg fremhæver Halfdans heltedåd som havemand, modstandsmand, tvivler og ord-ekvilibrist er for at sætte en tyk streg under, at det er meningsfuldt i denne situation både at dyrke sin have og sin egen mad og at holde fast i modstanden mod antidemokratiske magter på alle tænkelige fredelige måder. Det er ædelt at vise sin styrke. Hvis vi vel at mærke kan holde balancen.
"Du spørger mig, hvorfor vi slås Og hvorfor vi tror på en sag? Min ven: af vort had og vor trods Skal friheden fødes en dag
Halfdan Rasmussen
I Digtsamlingen ‘Korte Skygger’, som udkom umiddelbart efter krigens afslutning, hyldede Halfdan Rasmussen friheden og humanismen og manede til at glemme hadet og bevare menneskeligheden. Det skal ses i lyset af, hvordan tyske flygtninge blev behandlet her til lands efter krigen i lejre med kummerlige forhold og forfølgelse af kvinder, der havde haft et forhold til en tysk soldat. Og det budskab er så umådelig vigtigt. Vi må søge balancen og være opmærksomme på menneskeligheden i vores ord og handlinger, selv når vi yder modstand. Også efter en krig.
Modstand kan være mange ting
Den norske forfatter og krigskorrespondent Nordahl Grieg sagde i romanen ’Ung må verden ennu være’ (1938), som blandt andet handler om Sovjetunionen under Stalin, at passiv humanisme er at undlade at kæmpe for det, man tror på.
Og modstand og kamp for det, man tror på, kan komme i mange varianter. Vi ser sanktioner være udbredte. En fredelig måde at yde protest omend den har alvorlige konsekvenser for potentielt millioner af uskyldige russere, som ikke bakker op om krigen. Jeg fornemmer at især hos den yngre del af befolkningen er modstand at forstå som gade-aktioner, demonstrationer og protester foran ambassader og regeringsbygninger. Det er også ædle modstands-former, vigtige og virkningsfulde. Men det er langt fra det eneste, man kan gøre. Demokratisk dannelse i dag må handle om, og træne os i, at kende til hele paletten af fredelige muligheder.
Stilt går granatenes glidende bånd. Stans deres drift mot død, stans dem med ånd! Krig er forakt for liv. Fred er å skape. Kast dine krefter inn: døden skal tape!
Nordahl Grieg
Ud over pennens kraft, sanktionerne og gadeprotesterne kan man også kæmpe og skabe modstand ved at gøre sig uafhængig, robust og resilient. Det er begreber som er blevet flittigt brugt – og også udskældt - i de seneste 10 år indenfor den grønne omstilling. Måske er det først nu at mange vågner op til, hvor vigtige de begreber egentlig er. Uafhængige af gas, eksempelvis fra Rusland og andre udemokratiske styrer, er vi, når vi benytter vedvarende energikilder. Robuste er vi, når vores sociale kapital er stærk, når vi plejer vores fællesskabskultur og værner om vores værdier. Resiliente er vi, når vi eksempelvis har en stærk lokal fødevareproduktion, som gør os mere uafhængige. Vi skal ikke melde os ud af handel og global interaktion. Men hvis vi ikke har kundskaberne på plads og fællesskaberne etableret til at dyrke vores egen mad, bliver vi for sårbare.
Ved at gå til have og vild-dyrke jorden kan vi imødegå flere kriser
Det har aldrig været vigtigere at lære at vild-dyrke sin egen have - og alle andre ledige arealer vi som privatpersoner har adkomst til som netop nu. Under anden verdenskrig, hvor der opstod fødevaremangel, var det meningsfuldt at sikre kålen til vinteren. Man begyndte at dyrke mad i kolonihaver, baghaver og på byens tage. Det kan vi også gøre i langt større udstrækning end nu. Og vi må invitere dem, som ikke har jord til at være i lære sammen med haveejerne. Vi må samle et hav af hænder og være sammen om jorden. Ved at ’gå til have’ og dyrke jorden kan vi imødegå flere kriser.
Selvforsyning i haverne er modstandsdygtighed
De private haver udgør et stort potentiale som fødevarekammer. Med krigen i Ukraine giver det mening at trække madproduktionen til vores lokalområde. Fødevare-forsyning på verdensplan er blevet usikker eftersom Rusland og Ukraine hidtil har dyrket og eksporteret ¼ af verdens forbrug af kornprodukter. Det er derfor ren fornuft af arbejde på at blive helt eller delvist selvforsynende.
I dag er det 80 pct. af de danske marker, som bliver brugt til at dyrke foder til dyr, mens kun 11 pct. bruges til at dyrke mad til mennesker. Vi skal protestere mod den ubalance og styrke produktionen af mad til mennesker ved at inddrage de private haver og arealer.
Fremdyrkelsen af mangfoldigt liv i haven forebygger arters overlevelse
Haven udgør et enormt potentiale for at skabe mere mad til mennesker og samtidig liv for orme, insekter og fugle. Midt i den sjette masseuddøen af arter er det vigtigt at alle arealer og kræfter sættes ind på at skabe liv. Og ja, det formål kan sagtens gå hånd i hånd med at dyrke mad til mennesker, hvis man dyrker en mangfoldighed af forskellige afgrøder og undlader at høste det hele.
Der er også en anden grund. Mens priserne på korn og andre madvarer er på himmelflugt og en fødevarekrise truer, tales der i EU i disse dage om at ophæve alle de hårdt tilkæmpede krav til landmænd om naturbeskyttelse og braklægning af lavbundsjorde etc, for i stedet at dyrke dem og sikre os korn. Det skal vi naturligvis gøre alt for at undgå. Men sker det, helt eller delvist, vil det være umådelig vigtigt at vores private arealer ikke også står hen som monokulturelle ørkner, men at vi i stedet fremelsker oaser af liv for bier, sommerfugle og fugle. I haverne – i småskala - kan vi dyrke mad og samtidig give føde til fugle og insekter uden at udpine jorden. Hvis blot vi dyrkede 100 m2 af hver privat have i Danmark på den regenerative måde vil det svare til et areal på størrelse med Bornholm. Og vi skal ikke spørge hverken virksomheder eller myndigheder om lov.
Fingrene i jorden forebygger og afhjælper stress og angst
At dyrke haven og få fingrene i jorden oplever mange som balancerende på krop og sind. Når man pusler med persille, luger et højbed eller høster spiselige blomster får man tankerne sat lidt i bero og bliver bragt i forbindelse med naturens livskræfter. Det er nu også videnskabeligt bevist at det beroliger at opholde sig ved og røre ved jorden. Det kan mange have stor glæde af. Angst er den hyppigst forekommende psykiske lidelse som 12 procent af befolkningen i Europa kender til. I Danmark er det 350.000-400.000 voksne danskere, som har angst eller angstlignende symptomer. 430.000 danskere har symptomer på alvorlig stress hver dag. Det svarer cirka til 12 % af befolkningen. At få fingrene i jorden og få lys og frisk luft er ren healing i haven og det er ovenikøbet en let tilgængelig og forholdsvis billig form for balanceskabende beskæftigelse.
Styrkelse af fællesskaberne, øgning af biodiversitet, sænkning af skuldrene og resiliens i forhold til fremtidens fødevarekriser. Alt det får vi glæde af ved at udnytte vores fritid til at ’gå til have’ for sammen at dyrke madvarer og mangfoldigt liv frem.
Med fællesskabet, mere liv i haven og en sand blomstring af lokalt producerede afgrøder vil vi have langt større modstandskraft i tider med krig og store omvæltninger.
Jeg vil slutte af med et citat fra endnu en norsk digter, Bjørnstjerne Bjørnson, som meget apropos adresserede modstandskraft med en havemetafor:
Hvor der er gærende kræfter, skyder det året efter”
Bjørnstjerne Bjørnson
Læs også blogindlægget fra 2020: 'Når krisen kradser går vi i haven' HER.
/ Helle Solvang https://www.instagram.com/helle_solvang/ Dokumentarist og grøn folkeoplyser
Stifter og leder af Jordens Skole. Podcast-redaktør og underviser
Læs mere om Jordens Skole lige her:
Facebook-side: www.facebook.com/jordensskole
Facebook-gruppe: www.facebook.com/groups/889981558099811
Instagram: www.instagram.com/jordens_skole/?hl=da
Hjemmeside: www.jordensskole.dk