top of page

lør. 07. sep.

|

Ringsted

Workshop i Permahaven på Ringsted Ny Friskole (Midtsjælland)

Kom på have-vandring og få inspiration til at dyrke med børn og styrke deres forståelse for jordens intelligente mikroliv på inspirerende og helhedstænkende måder. Du vil blive præsenteret for permakultur og regenerativ dyrkning med henblik på at formidle det videre til børn i teori og praksis

Desværre ikke flere billetter - skriv til os, måske er der afbud
Se andre events
Workshop i Permahaven på Ringsted Ny Friskole (Midtsjælland)
Workshop i Permahaven på Ringsted Ny Friskole (Midtsjælland)

Tid & sted

07. sep. 2024, 10.00 – 14.00

Ringsted, Ringsted Ny Friskole, Bringstrupvej 31, 4100 Ringsted

Gæster

Om eventet

Kom og besøg ‘Permahaven’ som eleverne har bygget fra bunden på et stykke jord ved Ringsted Ny Friskole.

Vi inviterer på 'havevandring' og demonstrerer øvelser og aktiviteter, man kan lave i haven sammen med børn (fra 4. - 10. klassetrin). Initiativtager og lærer Katja Bjørn Parlo deler sine faglige overvejelser om, hvordan man kan stimulere jordsansen og styrke børns forståelse for jordens intelligente mikroliv på inspirerende og helhedstænkende måder.

Du vil blive introduceret til permakultur og regenerativ dyrkning, samlingscirklen som undervisningsredskab samt design af en permaskolehave.

Dagen vil være afvekslende med korte teoretiske oplæg, praktiske øvelser og refleksioner - alt sammen med permaskolehaven som ramme.

Vores 1-årige uddannelse 'Skab permahaver med børn' foregår netop i denne have, som er bygget op i løbet af de sidste 5 år. Så er du nysgerrig på at deltage i uddannelsen, kan du få et indtryk af stedet og underviserne på besøgsdagen. 

Lørdag d. 1. juni kl. 10-14  og lørdag d. 7. september kl. 10-14

Pris: 450 kr. (gratis hvis du tilmelder dig den 1-årige uddannelse 'Skab permahaver med børn') 

UNDERVISERE / DAGENS VÆRTER

Katja Bjørn Parlo er lærer på Ringsted Ny Friskole, hvor hun gennem fem år har opbygget permaskolehaven sammen med sine elever. Hun har Permakultur Design Certifikatkursus (PDC) og erfaring med at afholde workshops i havens biodiversitet og permakultur.

Lisbeth Ingeman Sørensen er projektmedarbejder i Jordens Skole og uddannet lærer og cand.pæd.phil. Hun har PDC og erfaring med at undervise i regenerativ dyrkning, og igangsætte projekter med fokus på bæredygtighed.

Helle Solvang er leder og stifter af Jordens Skole, hvor hun inspirerer til nytænkning inden for cirkulær tankegang og regenerativ ledelse og praksis. Helle er idé-kvinden bag Jordens Skole (2020) og fritidsaktiviteten 'Gå til have' (2021).

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Tid: Lørdag d. 7. september 2024 kl. 10-14.

Haven er åben og bålet tændt fra kl. 9.30.

Sted: Permahaven på Ringsted Ny Friskole, Bringstrupvej 23, 4100 Ringsted

Pris

Almindelig 450 kr.

Netværk 300 kr.

Studerende: 150 kr.

Rabatter

Ved deltagelse i efteruddannelses-forløbet ´Skab permahaver for børn´ er besøgsdagen gratis. 

Tilmelder du dig efteruddannelsesforløbet senere på sommeren fratrækkes hele beløbet i kursusprisen.

Læs mere HER.

Er I en gruppe på mindst 6 personer, kan der oprettes en særskilt workshop.

Kontakt os for at høre om mulighederne. Kontakt@jordensskole.dk.

Del dette event

bottom of page