HUN GØR BYEN GRØNNERE

Som 23-årig købte hun en gård i Nordsjælland og blev selvforsynende. Efter 15 år ude på landet flyttede hun til København, hvor hun siden har levet af at forvandle grå baggårde og torve til grønne oaser. Mød Ditte Kathrine Engelstoftegård, som driver 'Happy Humans - klimavenlige baggårde' og som underviser i Jordens Skoles workshops i Demokrati Garage i Kbh NV.

Københavns Nordvest-kvarter er kendt for at være et mangfoldigt og kreativt kvarter. Men det kniber lidt med plantemangfoldigheden. Ditte Kathrine Engelstoftegård underviser beboere i området i, hvordan man skaber mere liv i plantekasserne til glæde for insekter og bier.

En grøn tråd gennem livet

Jeg er et menneske, der har en grøn tråd igennem livet' fortæller Ditte Kathrine Engelstoftegård, mens hun scanner et højbed, der trænger til en kærlig hånd. I Demokrati Garage i NV underviser hun i Jordens Skoles 'Gå til have' workshops - det seneste skud på stammen i hendes virke som grøn formidler.

Jeg har boet tæt op ad skov, levet i landbrugskollektiv med malkekøer og er vokset op omgivet af høns og ferskentræer. Som barn havde jeg min egen køkkenhave og elskede at være udenfor og høste. Men nu er jeg optaget af, hvordan jeg kan gøre livet lidt grønnere for alle dem, der bor i byer.

Ditte Kathrine har udlevet livet på landet med egen gård, dyr og skoven i baghaven. Her boede hun da hendes fire børn var små og mens hun studerede til sociolog. Som sent færdiguddannet havde hun brug for at prøve nogle andre sider af livet end dem som livet på landet gav. Det er 10 år siden, hun flyttede til København. Og til forskel fra mange andre, der arbejder indenfor gartner- eller landbrugsfagene, er hun glad for at bo og virke i byen.


"Byen er virkelig skøn og kan give en masse livskvalitet pga. de fællesskaber, den kultur og de fritidsmuligheder, den byder på. Men vores byer mangler natur, og kontakt til naturen er et basalt behov for alle mennesker . Derfor oplever jeg at mit arbejde er meningsfuldt og nødvendigt. Jeg havde tidligere et kontorjob, hvor jeg lavede strategier og kommunikation. Det føltes som om at jeg gjorde en meget lille forskel. Når jeg derimod planter et træ, så er det jo synligt for alle. Du har været med til at skabe en blivende forandring, hvor mange - også langt ind i fremtiden - kan glædes over det. Det giver en basal tilfredsstillelse."


Plantekassernes indtog I Demokrati Garage har ti unge taget opstilling ved en plantekasse og er i fuld gang med at identificere alle de planter, som er overvintret. Ditte Kathrine guider og fortæller om plantekassens fortræffeligheder og begrænsninger. På den ene side er det fremragende at dyrke i plantekasser på steder, hvor der kun er asfalt og fliser. Men på den anden side er det ganske svært at holde liv i et så lukket et system. Både hvad angår næring og vand. Man skal vide, hvad man gør.


Når man skal dyrke i en afgrænset lille mængde jord, som en plantekasse jo er, så har planternes rødder ikke mulighed for hverken at hente næring eller vand fra jordlag ved siden af eller længere nede. Derfor må vi, der passer dette mikroøkosystem, sikre at jorden i kassen, hvert år har næring nok til planternes vækst. Hver gang vi høster eller luger, så fjerner vi næring fra jorden. Næring kan tilføres med jorddække, bunddække, efterafgrøder og kompost, som er de fire metoder jeg primært bruger. En anden udfordring man ofte har med plantekasserne er, at jorden let tørrer ud, især langs kanterne. Her vil middelhavsplanter med tynde stængler trives godt, eksempelvis lavendel, timian og oregano. I den mere fugtige og bløde jord i midten af plantekassen kan man med fordel dyrke grøntsager, som har en saftigere og sprødere stængel og et større behov for vand, for eksempel squash".

I Jordens Skoles 'Gå til have'-hold lærer man om de regenerative dyrkningsmetoder- og principper. Noget, som Ditte Kathrine har specialiseret sig i. Ét af de vigtige regenerative principper er at skabe et system, som ikke kræver alt for meget vand. Derfor er plantedække året rundt et must: Kasserne må være dækket af planter såsom jordbær, honningurt eller squash - eller med organisk materiale. Et mantra er at man aldrig skal smide organisk materiale væk, men beholde blade og grene på matriklen. Mange samler dette 'guld' i plastiksække og sender det til afbrænding på genbrugsstationen. Men ved at beholde 'guldet', kan det blive til næring til væksterne i plantekasserne.


Håndkraft og langsomhed I firmaet 'Happy Humans', som Ditte Kathrine startede for seks år siden, skaber hun byrum, hvor mennesker kan trives og finde ro og glæde blandt blomster, urter, grøntsager, buske og træer. Her finder hun det perfekte match, hvor hendes talenter og erfaringer møder noget, som verden virkelig har brug for. Med små skridt kan det, at skabe grønt i byen, være med til at imødegå mange sammenhængende kriser lige fra stress, udbrændthed til klima- og biodiversitetskrise. Med lavteknologiske metoder, håndens arbejde og langsomhed arbejder hun frem imod sin drøm om en grøn og bæredygtig by.


Ditte Kathrine er inspireret af etikken, som er fint og enkelt formuleret indenfor permakulturen: "Omsorg for naturen, omsorg for mennesker og ligelig fordeling af ressourcer". Det indebærer at kunne designe sin have eller sine plantekasser efter et holistisk perspektiv, hvor man tager hensyn til både jorden, dyrene og menneskene. Man involverer de naturlige materialer, der er til rådighed i éns eget område og tager desuden vare på de menneskelige ressourcer. Ditte Kathrine er opmærksom på, at arbejdsprocesserne gerne må få lov at tage sin tid som en kontrast til byens hurtige puls.


"Sammen med byens beboere arbejder jeg med ved håndkraft at opbygge og genbruge ressourcerne, som vi finder i baggårde og i byrummet. Græsset får lov at gro og afklippede grene og blade bliver til jorddække og insekthoteller. De golde storskralds-arealer omdanner vi til hyggelige bytterum, hvor op til 80% af de ting, som før blev sendt til afbrænding, bliver reddet og genanvendt" fortæller hun med et stort smil.

Ikke altid rosenrødt Alt er dog ikke smilfremkaldende, når man forsøger at skabe grønt liv i byen. For det er langt fra alle, der deler Ditte Kathrines vision og begejstring for det vilde. For nyligt mistede hun en stor kunde, et gårdlaug på Nørrebro, som syntes at det, hun lavede, var for vildt.


"Det er bestemt ikke altid rosenrødt at arbejde med at forgrønne byen. Jeg elsker mit arbejde, men kan sagtens have modløse perioder. Vi er i gang med et paradigmeskift og den gavnlige måde at dyrke og fremelske planter på møder ind i mellem modstand. Især fra myndighederne".

I øjeblikket kæmper hun for at bevare fælles-havemiljøet Valbyhaven Toftegårds Plads, som kommunen har planer om at asfaltere som del af en større renovering af pladsen. De sidste seks år har hun som frivillig været dybt engageret i at drive haven, som er en permakulturhave for områdets beboere.


Jeg oplever, at det er en generationsting. De fleste unge synes at være langt mere åbne overfor, at omgivelserne kan se anderledes ud og ikke behøver at være så kæmmede. De forstår biodiversitetskrisen og de udfordringer, vi står overfor og er derfor lydhøre overfor - og indstillede på - at krisen kræver nye tiltag - og en ny haveæstetik"



Naturen i byen

Når Ditte Kathrine Engelstoftegård får til opgave at omskabe et gårdmiljø eller en plads med sigte på velvære, biodiversitet og klimavenlighed, så er det skoven, hun forsøger at genskabe i byen. Hun har altid holdt af at færdes i skoven og skoven er inspirationen, når hun planter havtorn, blommer, hyben og hassel. Hun ynder at plante ægte kastanje-, pære-, æble-, kirsebær- og valnøddetræer og vælger frugter og bær, såsom hassel og stikkelsbær, som folk kender i forvejen og ved, hvordan de skal bruge.


I byen er der mange kanter og vægge, som kan begrønnes med klatreplanter og frugttræer som fersken, der kan udvikle sig til en espalier på sydvendte gavle. Humle er fantastisk, fordi den kan blive op til 10 meter høj på en sæson og kravle op ad flader og søjler. Vindruer, minikiwi og brombær vokser også vildt. Det grønne skaber læ og skygge og har en kølende effekt på byrummet - jo flere grønne planter, der er på væggene, jo mindre varme bliver væggene om sommeren.

Men det er også vigtigt at udvide paletten, synes hun, så hun laver hügelbede og urtespiraler med flerårige planter og urter som løgkarse, timian, salvie, oregano, mynte, asparges, røllike, flerårige løg, fennikel, karryurt og en af hendes favoritter: Jollycola-malurt, som smager af Jollycola og kan blive kæmpestor på bare en enkelt sæson.


"Byboerne må gerne få fornemmelsen af skovens frodige svalende kvalitet lige midt i byen. Jeg vil gerne give dem oplevelsen af at se ferskentræerne blomstre, spise fersknerne om sommeren og kunne sige: ’Aldrig har jeg smagt så dejlig en fersken'’’


Hvis du har lyst til at deltage på 'Gå til have' workshoppen d. 6. juli kl. 17-19:30 i Demokrati Garage, hvor Ditte Kathrine underviser, så meld dig til ved at skrive til helle@jordensskole.dk

Du kan også høre nærmere om vores årshjuls-kursus, som begynder i september. Læs mere om 'Gå til have' formatet her: www.gaatilhave.dk og på Jordens Skoles hjemmeside: www.jordensskole.dk


Hvis du ønsker at støtte Ditte Katrines kamp for at bevare Valbyhaven Toftegårds Plads, kan du skrive under her: https://www.skrivunder.net/groent_toftegards_plads?uv=4375375


OM DITTE KATHRINE ENGELSTOFTEGÅRD

  • Stifter og daglig leder siden 2016 i HappyHumans der designer, anlægger og udvikler klimavenlige baggårde, byrum og haver.

  • Taget PDC permaculture certificate i 2018 og startet på diplom i permakultur ligeledes i 2018

  • Skovhaveunderviser, Træstubben i København i 2019

  • Har taget grundskoleforløb på Den økologiske Landbrugsskole

  • Kandidat i uddannelsessociologi

  • Tidligere grøn koordinator i boligområdet Tåstrupgård og klimakvarter Østerbro

  • Har som frivillig bl.a. lavet gadebede på Vesterbro og byhaver på Amager

  • Har i seks år været frivillig underviser, koordinator mm i Valbyhaven Toftegårds Plads



ARTIKLEN ER SKREVET AF




/ Lisbeth Ingeman Sørensen www.instagram.com/lisbethingeman


Kinesiolog, underviser og cand.pæd.phil.


Skaber af podcast-serien 'Af kærlighed til jorden' på medieplatformen Jordens Skole i forbindelse med deltagelse i 'Lovesoil Podcast Masterclass' 2021




/ Helle Solvang

https://www.instagram.com/helle_solvang


Dokumentarist og grøn folkeoplyser

Stifter og leder af lærings- og medieplatformen Jordens Skole.

Idé-udvikler, redaktør og underviser



Jordens Skole er non-for-profit. Blog-indlægget her kan læses uden betaling. Hvis du ønsker at støtte arbejdet med Jordens Skoles blog er du velkommen til at sende et selvvalgt beløb (ex. 30 kr. / 50 kr. / 75 kr. / 150 kr.) til mobilepay: 51 44 56 10. Det motiverer og gør det muligt at lave flere portrætter ude fra jorden.

På forhånd mange tak.



Læs mere om Jordens Skole lige her:


Facebook-side: www.facebook.com/jordensskole

Facebook-gruppe: www.facebook.com/groups/889981558099811

Instagram: www.instagram.com/jordens_skole/?hl=da

Hjemmeside: www.jordensskole.dk