ET SLAG FOR ORMENE OG EN KRAMMER TIL KLODEN

Er du også en af dem, der er blevet fortalt, at hvis man kommer til at hakke en regnorm over med sin spade eller plov, så bliver den blot til to? Hvis du har troet på det, må du tro om igen, for det er nemlig en myte. Måske er din og min viden om ormene ligeså sort, som den muld de lever i.


Charles Darwin, derimod, brugte 39 år af sit liv på at studere orme. ”Der er næppe mange andre dyr, som har spillet en så vigtig rolle i verdenshistorien, som disse lavt rangerede kryb”, skrev han i 1881. Netop på hans tid, blev traktoren opfundet, og der blev sat strøm til landbruget. Siden er det gået derudad’ med harve, plov og maskiner, som blot er blevet større og større. Den tungeste traktor vejer i dag mange ton og kan kvase meget liv under sine kæmpe hjul.


Ormene er jordens små ingeniører, dræningsarbejdere og udluftere. De borer huller, så der kan komme ilt ned til jorden, og de gøder ved at æde og skide halvanden gang deres vægt om dagen. Der er omkring fem gange så mange essentielle næringsstoffer i jord med ormeekskrementer, end i nedtrampet, ormefattig jord.


Nogle landmænd er derfor begyndt at parkere ploven i laden og finde nye veje. Haveejere lader spaden stå og dyrker ovenpå græs. Alt sammen for at passe på ormene og jordens øvrige vigtige liv, som vi blot ikke kan se. Mikroorganismer og svampe danner tråde og tiltrækker næringsstoffer, som ender i planterne. Og næringen har afgørende betydning for vores sundhed.


Vi ved mindre om jordens øverste 10 centimeter, end vi ved om de øverste 10 centimeter på Mars”, sagde en amerikansk landbrugsforsker, som for nylig besøgte Danmark. Og jeg husker en havbiolog sige ”Vi ved mere om månens overflade, end hvad der sker på havbunden”. Jeg tænkte, kan vi lige give kloden en krammer? Kan vi i en periode kræve, at midler til rumforskning bliver kanaliseret over i forskning i jord- og havbundsforhold? Er det ikke tankevækkende, at vi som samfund har negligeret det liv, der er under os til fordel for det liv, der er over os?


I den seneste måned, mens Danmark var lukket og foråret foldede sig ud, har havefolket ikke siddet stille. Der er blevet forspiret, slæbt jord, bygget drivhus og plantet ud. Og der har været en sand eksplosion af aktivitet i de mange dyrkningsfællesskaber, som findes på nettet. Her kan du spørge om alt og få de mest generøse svar. Du kan få tips om, hvordan du etablerer en permahave, skaber et fuglebad og får kartofler til at gro under tang.


Du kan få indblik i, hvad folk dyrker af sjældne urter som ægyptisk vandreløg, vinterportulak, kinaskok og hjertenød! Havefolket deler generøst ud af erfaringer, frø, stiklinger og hjemmelavet kompost. Nogen har købt et stykke jord for sine sparepenge og vil bare gerne sikre, at jorden har det godt og gøre plads til orme og insekter. De spørger netværket, hvordan de bedst griber jordbehandling og beplantning an og får altid hjælp.


Jeg bliver opløftet og optimistisk ved tanken om, at der over hele kloden findes sådan et netværk af hjælpsomme folk med grønne fingre, der pusler om mulden og får ting til at gro. Samtidig styrker de nabofællesskabet, forbedrer jorden giver liv til sommerfugle og bier. De viser vejen for et vidunderligt tidsfordriv.




Familier, der har en urtehave, har haft noget meningsfuldt at sysle med udendørs, mens skolerne har været lukkede. Børn elsker at se et lille frø blive til en voksen plante og at gøre noget meningsfuldt sammen med de voksne. Og hvad er mere meningsfuldt end at lære, hvor fødevarerne kommer fra, og hvad det kræver at dyrke en agurk eller en rødbede? Det er læring for livet. Mon ikke Skolehaverne bliver dette års mest eftertragtede læringsrum? Under krigen blev der lagt i ovnen til et kæmpe baby-boom. Jeg gætter på at corona-lockdown vil forårsage et boom for planteskolerne og betyde, at de private haver denne sommer vil komme til at bugne af bær og spiseligt grønt og kickstarte ’dyrkningens årti’.


Vi har brug for at give en krammer til kloden, kanalisere langt flere forskningsmidler over i jord- og havbundsforskning og at udvikle en ’jordens dannelse’.


Corona-krisen har vist os, hvor sårbare vi er i forhold til det globale marked. Hvis vi kommer til at stå i en situation, hvor maden bliver revet væk fra hylderne og grænserne lukkes, så er det eneste rigtige at have rigeligt med nødder bær, urter og grøntsager i vores egne hegn og haver. Og at have skabt en tæt forbindelse til sin lokale avler. Dét skal vi sætte i gang nu, så vi er forberedte. Og vi skal især gøre det, fordi det er hyggeligt og meningsfuldt og forbedrer jorden, klimaet, fællesskabet, og insektlivet.


For at inspirere til den bevægelse har jeg stiftet Jordens Skole. I Jordens Skole vil jeg rulle ’en grøn løber’ ud, så det bliver nemmere at træffe et valg om at bo på landet, holde bondegårdsferie, blive selvforsynende eller købe landbrugsvarer direkte fra de små lokale producenter. Gennem undervisning, bondegårds-ekskursioner og produktion af film og podcasts udbreder vi de gode historier og bygger bro mellem land og by. 'Sammen bliver vi klogere på jorden" - og du kan være med.


                      


/ Helle Solvang Grøn folkeoplyser, dokumentarist/radiovært, facilitator, kulturiværksætter og inspirator. Stifter og leder af Jordens Skole








Læs artiklen online på Avisen Danmark HER


Læs mere om Jordens Skole lige her:

Facebook-side: www.facebook.com/jordensskole

Facebook-gruppe: www.facebook.com/groups/889981558099811

Instagram: www.instagram.com/jordens_skole/?hl=da

Hjemmeside: www.jordensskole.dk


Tilmeld nyhedsbrevet

Kontakt

Telefon: 51 44 56 10

Adresse: Rådmandsgade 30, 2200 København N

  • Facebook - Grå Cirkel
  • Instagram - Grå Cirkel