VI HAR ALLE EN NØGLE TIL FORANDRING

I den seneste tid har mange i Danmark lært ordet ‘lavbundsjorde’ at kende. Jeg gætter på, at det ord kan gå hen og blive ‘Årets Ord 2021’. For de lavtliggende dyrkningsjorde er columbusægget for reduktionen af CO2. Og vi kommer til at høre om de jorde igen og igen. En del landmænd kommer til at tage den type jord ud af deres produktion i de kommende år.


Minister Rasmus Prehn (S) vil gerne gå dialogisk til værks og ad frivillighedens vej. Det vil også være ideelt, hvis landbrugssektoren selv har viljen, gejsten og idéerne til at skabe den omfattende omstilling, der skal til. Ellers skal de bare sige til. Det er ikke idéer, der mangler. Medregner man alle faktorer ved landbrugets energiforbrug og udledning står sektoren for en tredjedel af Danmarks samlede klimabelastning. Så det er på høje tid at komme igang.



Alles øjne rettet mod lavbundsjorde. Lavbundsjorde udgør syv procent af det dyrkede landbrugsareal i Danmark. De er dannet i moser og enge og er fyldt med døde planterester, som indeholder store mængder af kulstof (carbon). Det høje indhold af vand i lavbundsjorde forhindrer, at ilt (oxygen) - via mikroorganismerne - nedbryder planteresterne. For sker det, frigives kulstof til atmosfæren. Hvis vi undgår at rode, dyrke og udtørre jorden, kan vi holde på de store mængder kulstof i jorden. Derfor er alles øjne rettet mod lavbundsjorde, som er et af de områder, der vil kunne bidrage allermest til at reducere CO2-udledningerne.

En landmand fra Tylstrup nord for Aalborg, som DR har talt med, synes naturligvis, at det er uretfærdigt, at politikerne er ude efter hans lavbundsjorde, som udgør 50 % af hans areal. Det smukke ved den historie er, at han faktisk samtidig siger: “Jeg er klar til at bidrage med 10 % til sagen”. Tænk, hvis vi alle meldte sådan ud?

10 % - bidraget

“Hver af os har nøglen til forandringens dør, som kun kan åbnes indefra”, har den amerikanske forfatter Marilyn Ferguson engang sagt. Omstillingen må gælde os alle. En bybo må spise, rejse og transportere sig væsentligt anderledes end nu - og betale mere for grøntsagerne og forbruge mindre mælk og kød. Bygherrerne og boligejerne må tænke nyt. Varmen siver ud ad døre og vinduer i de næsten 65 procent af vores huse, som er fra før 1980. Vi har teknisk set løsningerne til at sætte dem i bedre energimæssig stand.

Bilerne skal skiftes ud eller helt ud af byerne. Det offentlige må sikre bedre og billigere offentlig transport. En haveejer må tilvokse minimum 10 % af sin have til vildsomt insekt- og fugleliv - og jordejere, kommuner og virksomheder bidrage med mindst 10 % af deres areal til flere træer og mere forvildning. På den måde afhjælper vi sammen både klima- og biodiversitetskrisen. Vi får brede smil, lærkereder og blomstrende grøftekanter og et herligt insektliv, der befrugter og beriger. Det kommer til at bugne af nødder og bær i alle hegn.


Nok er vi rige, men vi skal ikke opføre os dumt. Det har aldrig været og vil ikke fremover være en menneskeret at tjene sine penge på noget, der er direkte skadeligt for klimaet. I takt med at vi bliver klogere, må vi ændre adfærd. For nok er vi rige, men vi skal ikke opføre os dumt. 'Lærdom er en skat, som følger sin ejer overalt', som et kinesisk ordsprog lyder. Hvis vi låser os fast i tanken om, at vi kan blive ved med at dyrke foder til besætninger på 1300 malkekøer i områder med lavbundsjorde, så har vi tabt klimakrisen. Hvis vi tror, at det er ok, at vi gennem vores boliger udleder 30 % af det samlede CO2-udslip i Danmark, må vi tro om igen. 'Vi må grave brønden, før vi bliver tørstige' - eller rettere, vi må handle klogt, inden klimaet går ud af kontrol og vi bliver blæst omkuld.

Med klimakrisen står vi overfor den største udfordring, som menneskeheden nogensinde kollektivt har skullet løse sammen. 'Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi der, hvor vi er på vej hen'. Og det gælder os alle. Vi kan ikke lade os forblænde af, hvordan vi har etableret fødevaresystemer eller bygget huse i de sidste 50 år. Det vil være et alt for kortsigtet perspektiv.


'Den som skal herske over andre, skal først og fremmest kunne beherske sig selv'. Når det gælder klimaet, har vi travlt med, hvad alle andre kunne gøre. Vi må hver især kigge indad og finde veje til at bidrage.







Ikke et offer men en lettelse

'Den som skal herske over andre, skal først og fremmest kunne beherske sig selv'. Når det gælder klimaet, har vi travlt med, hvad alle andre kunne gøre. Vi må hver især kigge indad og finde veje til at bidrage.

Mit bidrag har gennem årevis været at betale med min tid, når jeg har droppet at have bil og udelukkende rejst med cykel eller tog, og når jeg ved køkkenvasken har renset et hav af spruttende sunde grøntsager. Jeg har indstillet flyvningen og skåret kødforbrug ned til 1-2 dage om ugen. Det er ikke et offer, det er en lettelse for kroppen. Det letter ikke pengepungen, for jeg betaler gerne dyrt for en kylling eller en gris, der har gået og rodet rundt i jordbunden i skoven og køer, der græsser på engene.


Kompensationer

Når det kommer til regningen, der skal betales for omstillingen, bliver det nok aldrig helt retfærdigt og helt ligeligt fordelt. Men lur mig, om ikke forbrugerne i byerne kommer til at skulle betale i form af dyrere fødevarer, når landbruget lægger om, planter træer og slipper flere af dyrene ud i naturen? Det vil kun være ret og rimeligt.

Vi har netop kompenseret et helt erhverv med 17 mia., som det skete i sagen om minkavlerne. Så kan vi også kompensere for at få taget vores kulstofrige lavbundsjorde ud af drift. I 2020 blev der afsat godt 2,6 mia. kr. til formålet, gældende for perioden 2020-2029. Der skal dog en del mere til. De aktuelle dialoger med landbruget vil forhåbentlig bringe både kompensationer og arealer endnu højere op.


Perspektiv og dialogkaffe Når man lytter til aktuelle forhandlinger og årelange forhalinger, får man lyst til at sætte tingene lidt perspektiv. Vi mennesker udgør bare 0,01 % af al biomasse på kloden - men vi tillader os at trænge, udrydde og bekæmpe al andet liv ved at dyrke, bygge og grave så massivt, som vi gør. Jorden er 4,54 milliarder år gammel. De første livsformer - bakterierne - var her for omkring 3 mia. år siden. De findes i naturen, i jorden, i havene og i vores tarmsystem. Vi mennesker har til sammenligning 100.000 år på bagen!!



Alle arter har brug for hinanden her på kloden. Ingen levende skabninger kan klare sig uden at samarbejde med de andre. Derfor må vi begynde vores rejse tilbage til jorden. Det er ikke kun landbruget, der skal drikke dialogkaffe med bakterierne, svampene, kulstofforbindelserne og planterne. Det er os alle sammen, der må forpligte os til at være klodens jordforvaltere og blive gode venner med dem, der var her før os.


Alle arter har brug for hinanden her på kloden. Ingen levende skabninger kan klare sig uden at samarbejde med de andre. Derfor må vi begynde vores rejse tilbage til jorden. Det er ikke kun landbruget, der skal drikke dialogkaffe med bakterierne, svampene, kulstofforbindelserne og planterne. Det er os alle sammen, der må forpligte os til at være klodens jordforvaltere og blive gode venner med dem, der var her før os.

Jeg vil slutte af med en sætning, som ikke er et kinesisk ordsprog, men som er et af Bibelens mest berømte sandheder: “De sidste skal blive de første og de første skal blive de sidste”. Spørgsmålet er, hvor længe vi mennesker får love til at være her?


Fakta: I alt er der 171.000 hektar lavbundsjorde i Danmark. Det svarer til omkring halvdelen af Fyns areal. Hvis de alle blev vådlagt, ville den samlede danske drivhusgasudledning falde med op mod 4,1 millioner tons (Kilde: DR).


               

/ Helle Solvang Grøn folkeoplyser, radiovært, dokumentarist, samtaleudvikler, inspirator og kulturentreprenør. Stifter, Leder og grøn folkeoplyser af Jordens Skole.









Læs artiklen online på Århus Stiftstidende HER



Læs mere om Jordens Skole lige her:

Facebook-side: www.facebook.com/jordensskole

Facebook-gruppe: www.facebook.com/groups/889981558099811

Instagram: www.instagram.com/jordens_skole/?hl=da

Hjemmeside: www.jordensskole.dk