18. nov. 20203 min læsning

BLOG: BLIXEN OG FUGLEPERSPEKTIVET

Kan en sommerfugl, der slår med vingerne i Brasilien, starte en tornado i Texas?

Sådan lyder overskriften på en kaosteoretisk artikel fra 1960'erne, som har affødt det populærvidenskabelige begreb ‘sommerfugleeffekten’; Hver en handling, vi foretager, har betydning et andet sted.

Sommerfugleeffekten har længe været anvendt i miljøbevægelsen og i spirituelle kredse som et fredeligt indspark i en alvorlig situation, hvor den økologiske ubalance har fået lov at løbe løbsk. Ikke til plantevækstens, men til ganske få menneskers gavn. I dag ejer 10 procent af verdens befolkning 60-70 procent af ressourcerne og velstanden. Det er helt galt.

Vi har brug for rollemodeller og nogle, der går foran. Midt i den sjette masseuddøen af arter på kloden er det værd at fremhæve forfatter Karen Blixens indsats for biodiversitet og fuglenes vilkår. Hun gik mod strømmen i 1950’erne, hvor det blev almindeligt at ‘rydde op’ og bruge kemikalier i skove, på marker og private haver.

På sin farm i Kenya levede hun i en årrække i tæt samhørighed med jorden og de klimatiske forhold. Industrialiseringens konsekvens for klimaforandringer og biodiversitet skriver hun om i sine dagbøger, beretninger og breve til aviser og magthavere. Hun rejste flere gange frem og tilbage mellem Afrika og Danmark og kendte dermed fugletrækket og var i sit globale udsyn og natursyn bemærkelsesværdigt forud for sin tid. For hende var fuglene indikatorer for menneskers velbefindende. Når fuglene har godt, har menneskene det også godt.

Blixen frygtede, at fuglene et forår på deres træk fra Afrika skulle komme her og finde asfalt og fliser, hvor der før var skovbund. Derfor stiftede hun Rungstedlundfonden i 1958 til at opretholde et fuglereservat på hendes 15 hektar store ejendom ved Øresund, “et rigtigt paradis for fugle, som søgte hertil tværs over verdenshave”. Hun gik mere op i fuglenes tarv end i sin egen litterære arv, og efter hendes forskrifter bevarer Rungstedlund stadig et ‘vildsomt udseende’, hvor væltede træer får lov at blive liggende i skovbunden, og plejen foregår uden kemisk ukrudtsbekæmpelse.

I disse dage, hvor blomsterne springer ud, og vi så småt vover at kramme igen, er det med en ny oplevelse af at have været adskilte. Flere har oplevet naturen med fornyet intensitet og oplevet en særlig samhørighed. Vi visner som planter, hvis vi bliver adskilt for længe. Vi må forbinde os for at leve. Den bevidsthed er så afgørende for, at vi dæmmer op for andre vira. Forskning viser, at hvis vi bliver ved med at trænge naturen, som vi har gjort det siden 1950’erne, så vil vi opleve flere pandemier i fremtiden.

Coronakrisen er sommerfugleeffekten skåret ud i pap for os. Men det er ikke en fjende, der skal bekæmpes, men en ny forståelse for naturen, nye dyrkningsformer og et helt andet forhold til forbrug, vi skal vågne op til.

Statens Serum Institut er en del af det tværfaglige globale netværk One Health, hvis udgangspunkt er, at vores sundhed og bevarelse af miljøet hænger sammen. På hjemmesiden står, at “der er også flere og flere, som sætter One Health i relation til en større dagsorden: Såfremt vi skal holde os sunde og raske i bred forstand, må vi værne om den planet, vi bor på, og sætte grænser for vækst. Dette kaldes Planetary Health.”

“Thou cannot stir a flower without troubling a star”, sagde den engelske digter Francis Thompson. Alting er forbundet - ikke bare på tværs af kloden, men til hele universet og til det første urhav millioner af år tilbage. Vi er gjort af stjernestøv, fortæller stjerneforsker Anja C. Andersen. Vores tårer er salte fordi, vi har urhavet inden i os, kom geologiens fader Nicolaus Steno frem til.

Karen Blixen sad som forfatter på Rungstedlund og kiggede ud over Øresund og vidste, at vi på et dybt plan er forbundet med havet! "Den eneste kur, der hjælper på alt er saltvand – sved, tårer og havet”, skriver hun i Syv Fantastiske Fortællinger.

Hofor og Novofos erklærer at de til efteråret vil hælde 290.000 kubikmeter spildevand i Øresund, som Blixen kaldte strædet med ‘det blå åbne blik’. Det går ikke.

“Der går et langt skrig gennem kunstnernes hjerter”, som ifølge Blixen siger “Giv mig lejlighed til at yde mit bedste”.

Lad det gælde for alle os, der har magt og agt i verden.

/ Helle Solvang Grøn folkeoplyser, dokumentarist/radiovært, kulturiværksætter og inspirator. Stifter og leder af Jordens Skole