For fem år siden satte jeg mig for at samle alle de ord, som var opstået i takt med at flere og flere engagerede sig i at omstille vores verden i en mere bæredygtig retning. Det blev til en imponerende sværm af ord, som har fundet vej ind i vores sprog i løbet af ganske få år, men endnu ikke optaget i vores officielle ordbøger: Opfindsomme sjove nye ord som frøbombe, insekthotel og hønsefræser, tekniske ord som lavemissionsenergi, divestment og markedsstabilitetsreserve, og mere fremmede betegnelser som antropocæn og biom, som stort set kun forskere kendte til.
Det viste sig at det nye grønne sprog både er arena for masser af positive nyskabelser men også en del vildledende greenwashing. Når sproget ændrer sig, er det værd at beskæftige sig med - med både optimisme, nysgerrighed og en god portion kritisk sans.
Der hersker en levende kreativitet blandt dem, der viser vejen for en mere bæredygtig og natur-bevidst livsform: Forskere, aktivister og engagerede borgere opfinder ganske enkelt nye ord i takt med at nye ideer, løsninger og tiltag trænger sig på. Det minder om den energi, der var på H.C. Ørsteds tid, midt i guldalderen, hvor 2000 nye ord kom ind i det danske sprog, fordi han så et behov for at videnskaben blev tilgængelig for flere, og at sproget blev mere mangfoldigt og nuanceret. Som sprogforsker og filosof Ludwig Wittgensteins berømte sætning lyder: “Grænserne for mit sprog er grænserne for min verden”. For at ændre verden, må du skabe et sprog, så du kan tale om alt det nye, du ser i horisonten. Ordene bliver trædesten for de idéer, der ønsker at folde sig ud.
R for regenerativ. S for speltsegment. T for taghave. V for Vild med vilje.
Siden 2015, hvor den første indsamling af ord fandt sted, er der sket meget. Udtryk som CO2-fodaftryk, deleøkonomi, bæredygtig turisme, mikroplast og antropocæn tidsalder er (næsten) blevet en del af mainstream-sproget, hvilket det på ingen måde var i 2015. Der er gået fem år siden Pariseraftalen, og verden har i den periode oplevet en kollektiv opvågnen til realiteterne af den krise, vi må handle på nu.
Vi har fået klimalov, klimasange, klimatosser, verdensomspændende klimastrejker og et hav af andre ord, der begynder med klima. Senest har et nyt parti med navnet Veganerpartiet set dagens lys.
I disse uger er er jeg - sammen med netmagasinet Sustain Daily og en frivillig redaktion - i gang med at indsamle de ord, der er kommet til siden 2015. Et udvalg af ordene vil blive udgivet i ‘Den grønne parlør’ og J(ord)-bogen og vil forhåbentlig åbne for en masse vigtige spørgsmål og samtaler. Måske gemmer netop sproget en nøgle til at forstå, hvorfor vi har så svært ved at omstille vores vaner og forbrug.
Er der ikke en væsentlig forskel på, om vi anvender et ord som ’miljø’ i stedet for ’vores levende omgivelser’ og ‘klimaforandringer’ frem for ‘menneskeskabt klimatisk ubalance’?
Det er ikke underligt, at vi ikke kan mærke vores aftryk på klodens ressourcer, når faktum er, at mange af de ord, der har forbindelse til vores naturlige verden, i stort antal er gledet ud af ordbøgerne. Og det er de, fordi vi ikke færdes i naturen og bruger ordene aktivt. Sproget er indikationen på, hvor vi er på vej hen.
K for klimatosse. L for LED-pære. M for madspild.
Den unge generation er uhyggeligt bevidste om, at den livsstil, deres forældre har valgt, har forårsaget - og fortsat bidrager til - ulighed og klimaforandringer, som vil være fatale for menneskeheden. Flere af dem oplever, at ‘de gamle’ forventer, at de både skal ‘fikse miljøet’ og finde på nye klimavenlige måder at være i verden på. For nogle vækker det lysten til at skabe og iværksætte nye løsninger, men det kan også føre til angst og apati og forestillinger om, at deres liv bliver ringere end forrige generationers. Men hvad hvis den bliver bedre?
Det er der virkelig behov for, at vi taler med hinanden om på tværs af generationerne. Med ‘Den grønne parlør’ i hånden vil det være lidt lettere at bygge bro og få åbnet for samtalen om alvorlige udfordringer men også vidunderlige muligheder, vi står midt i. Formålet med parløren har været at løfte vidensniveauet, øge kendskabet til, hvad der sker af opløftende initiativer på græsrodsniveau, oversætte vigtige komplicerede videnskabelige terminologier, inspirere til handling og sænke graden af frygt og frustration.
G for greenwashing. R for rewilding. U for upcycling.
Når vi taler sammen om bæredygtighed, er det vigtigt, at vi bruger ord, sprog og metaforer, som skaber billeder og vækker sanserne og giver os lyst til at blive en del af forandringerne. Der er for mange udenlandske ord, der ukritisk glider ind i sproget, uden at vi giver os tid til at undersøge, om der kunne opfindes et tilsvarende dansk ord, som bedre kan fæstne sig i os.
Og der har længe på den politiske og journalistiske arena været et ubevidst lingo om klimaet, der lyder, som om vi er i krig; Klimaforandringerne er en fjende, som vi skal bekæmpe. Vi skal i ‘kamp’ mod fossile brændsler og ‘slås’ mod global opvarmning. Man taler om at ‘tackle’ problemer, om undergang og om de klimakatastrofer, vi står overfor, og det efterlader ikke meget håb og gør os ikke spor motiverede og skabende.
For mig ligger der omvendt et stort engagerende håb i, at sproget blomstrer, fordi tusindvis af borgere verden over er i gang med at opfinde den nye verden. Det er dét engagerende ordforråd, vi er i gang med at samle, så flere kan få øje på det.
/ Helle Solvang Grøn folkeoplyser, dokumentarist/radiovært, kulturiværksætter og inspirator. Stifter og leder af Jordens Skole.
Læs artiklen online på Avisen Danmark HER
Læs mere om Jordens Skole lige her:
Facebook-side: www.facebook.com/jordensskole
Facebook-gruppe: www.facebook.com/groups/889981558099811
Instagram: www.instagram.com/jordens_skole/?hl=da
Hjemmeside: www.jordensskole.dk
Comments