top of page

lør. 25. maj

|

Odense Banegård - busholdepladsen

Jordens Skoles Studietur (Dagstur Fyn)

Kom med på en guidet tur til unikke regenerative jordbrug og haver på Fyn og mød drivkræfterne bag det biodynamiske landbrug og mølleri Vild Hvede, den permakulturelle 'Fru Fengers Have' med Danmarks mindste planteskole 'Blomst & Bønne' og det inkluderende gårdfællesskab Palleshavegård.

Jordens Skoles Studietur (Dagstur Fyn)
Jordens Skoles Studietur (Dagstur Fyn)

Tid & sted

25. maj 2024 09.20 – 21.00

Odense Banegård - busholdepladsen, Dannebrogsgade 5, 5000 Odense, Danmark

Gæster

Om eventet

“Det var en skøn tur tilpas længde med meget indhold " "Jeg var helt ør i hovedet til sidst , men på en god måde da det var grundet inspiration og vidensdeling”

“Er aldeles flyvende over en bus fyldt med gode mennesker, og se en masse regenerative haver og jordbrug" "Jeg har taget et ton af billeder i bare begejstring”.

Sådan siger gæsterne fra sidste års 'Studietur til Fyn'. Det var så lærerigt og skønt, at vi gentager turen, så flere har mulighed for at være med. Vi håber du har lyst at deltage og glæder os til en dag helt tæt på jorden, afgrøderne og den gude-smukke fynske natur. Tryk på pilen og find pris og praktiske informationer nedenfor. Tilmelding, tryk på knappen 'S.U.'.

Bedste hilsner fra Helle Solvang

Stifter og leder af Jordens Skole

PRAKTISKE INFORMATIONER

Mødested og tid

Vi mødes på Odense Banegård kl. 9:20 - AFGANG kl. 9:40   Retur i Odense senest kl. 21.

Transport 

Det unikke busselskab CUBUS (VIP-bus med klaver) transporterer os rundt fra sted til sted. Vores chauffør hedder Christian Tast og han har toilet, tekøkken og sågar klaver og sangbøger i bussen.

Tilmelding

For at tilmelde dig skal du gøre to ting:

  1. Registrere dit navn og e-mail på denne side (Tryk på 'S.U.' øverst på siden)
  2. Indbetale kursuspris via mobilepay 51 44 56 10  (OBS Early Bird billetter indtil 1. april)

Når du har registreret dig og indbetalt pengene, har du sikret dig en plads og vil høre fra os. 

Der er 33 pladser i bussen, så det er først til mølle. Hvis der er fyldt op, kommer du automatisk på venteliste. 

Pris 

Dagsturen koster 890 kr. Se rabatter og Early Bird pris nedenfor.

Prisen indkluderer bustransport, rundvisninger, frokost hos Vild Hvede, kaffe/kage i bussen og udsøgt aftensmåltid hos Palleshavegaard. Råvarerne er lokale og nyhøstede. Vin kan tilkøbes. 

På Palleshavegård vil vi give en hånd med, så vi får hænderne lidt i jorden.

Rabatter:

Ungdomsrabat: Vi har et antal pladser til reduceret pris for unge under uddannelse. Skriv til os, hvis du vil høre mere.

Early Bird: 840 kr. ved betaling senest 1. april

Samkørsel til og fra Odense Banegård.

Når du har købt billet, hjælper vi med at sætte dig i kontakt med andre, du vil kunne køre eller følges med i tog eller bil. Rejser du med toget, kan vi anbefale at tjekke  billige Orangebilletter i god tid.

Mere information

Skriv til kontakt@jordensskole.dk, hvis du har spørgsmål. Lisbeth og Helle er klar til at svare.  

www.jordensskole.dk

Del dette event

bottom of page